Arbejdsmodel – Tidlig Indsats

NEDENFOR PRÆSENTERES EN ARBEJDSMODEL DER TAGER AFSÆT I HJERNENS TIDLIGE UDVIKLING

Der ligger et stort potentiale i at udbrede viden om hjernens funktioner, udvikling, neuroplasticitet og læring i barnets tidlige udvikling.

“… med de rette påvirkninger kan hjernen ændres radikalt gennem hele livet; den har stor plasticitet […] barnet med den træge udvikling kan senere indhente det tabte eller noget af det…”

Kjeld Fredens, læge og hjerneforsker (2012)

MED NY VIDEN OG NYE TILGANGE SKABES TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING
HOS DET UDSATTE BARN

Du er kommet til rette sted.

Her finder du ny viden og ny tilgang bygget på neurovidenskab og evidensbaserede strategier.

PRÆSENTATION AF ARBEJDSMODELLEN FOR TIDLIG INDSATS

Afspil video

Udtalelse fra leder af dagtilbud

"Vi måtte erkende, at med de daværende indsatser, formåede vi ikke at skabe den progression hos børnene som vi kunne forvente. Der var simpelthen noget som vi ikke fik øje på! Vi opstartede et samarbejde omkring Tidlig Indsats – og fik derigennem ny viden, om hvordan vi ved simple og målrettede motoriske øvelser og stimulering af barnets hjerne, kunne optimere barnets fundament for læring. Der er forsat flere af børnene, som er forsinket i deres udvikling – men vi har formået at minimere denne forsinkelse. Evalueringen af vores udviklingsbeskrivelser viser en markant progression på følgende udviklingsområder; opmærksomhed, hukommelse og sociale kompetencer."

Pædagogisk leder af Dagtilbud

Lone Rasmussen

Præsentation af Neuropædagogisk Arbejdsmodel

”Neuropædagogik er en pædagogisk praksis på hjernens præmisser, hvor den professionelle medtænker hjernens udvikling, funktion, neuroplasticitet samt sanse-motorik i et lærings- og udviklingsperspektiv. Arbejdsmodellen for Tidlig Indsats er et godt styringsredskab til en neuropædagogiske proces med følsomhed overfor det enkelte barn og hjernens iboende evne til at udvikle sig under de rette betingelser.

Hjernen er ikke alt, men uden hjernen er alt ingenting!”

- Peter Thybo

Sundhedsinnovator, ekspert i sundhedspædagogik og neuropædagogik

Modellen har været til review hos danske forskere, specialiserede børnefysioterapeuter, ergoterapeuter, kiropraktorer og specialister indenfor sansemotorisk træning.

EN INDSATS FOR DET UDSATTE BARN, HVOR I OPLEVER

Sociale vanskeligheder
Manglende fokus og opmærksomhed eller manglende fælles opmærksomhed
Impulsivitet og hyperaktivitet
Raseriudbrud og nedsmeltninger
Problemer med adfærd og trodsighed
Problemer med at få venner
Vanskelighed ved de daglige rutiner
Vanskeligheder ved at forstå input (sensorisk, auditive, visuelle)

Mange af de børn, der har fået gavn af denne tilgang, har også følgende udfordringer:

Oplev et fagligt løft der giver dig nye handlemuligheder med det samme du observerer et barn viser tegn på manglende trivsel eller udvikling.

HVORFOR ER VIDEN OMKRING BARNETS TIDLIGE UDVIKLING RELEVANT I EN TIDLIG INDSATS?

”Barnets første hjem er livmoderen, her bliver forskellige adfærdsmønstre allerede skabt og lektioner om, hvordan man forholder sig til andre mennesker. Alt hvad en gravid føler og tænker, viderekommunikeres til barnet via ’neurohormoner’, med lige så stor sikkerhed som alkohol og nikotin"

- Henrik Dybvad Larsen

Psykolog og forsker i epigenetik

ÉN ARBEJDSMODEL
5 ZONER

Arbejdsmodellen er opdelt i 5 zoner der hver især har et arbejdsskema der nemt og overskueligt støtter pædagogiske personale gennem arbejdsprocessen. Det er med andre ord en model der imødekommer alle, da pædagogiske personale selv vælger hvor dybdegående et vidensniveau som de ønsker.

TIDLIG INDSATS

Vi ved i dag at en tidlig indsats er altafgørende for det udsatte barn. Heckmann studiet forklarer nuanceret hvorledes det ikke kun sikrer det lille barn den bedste udvikling og trivsels-forudsætning, men også en socioøkonomisk tilgang der viser hvordan samfundet ikke kun oplever besparelser, men vigtigst af alt sikrer barnet de bedste betingelser for et rigt liv.

EKSPERTVIDEN

Arbejdsmodellen understøtter de nye pædagogiske lærerplaner og har været til review hos nogle af landets førende forfattere indenfor neuropædagogik og forsker i virksomme dagtilbud. Modellen understøtter de nye pædagogiske lærerplaner og kvalitetssikres med løbende på baggrund af litteratur- og forskningsgennemgange således, der formidles den nyeste viden.

OM PHOEBE TOFT

Uddannet indenfor neuropsykologi og neuropædagogik samt videreuddannelse fra USA indenfor funktionel neurologi. Phoebe har en sundhedsfaglig baggrund med speciale indenfor neurologi og hjernens tidlige udvikling.

Phoebe Toft er en efterspurgt konsulent inden for det specialpædagogiske felt, hvor hun arbejder systemisk med at afhjælpe børns udfordringer. På baggrund af sin omfattende viden om neurovidenskab og erfaring med hjernens indvirkning på børns trivsel, udvikling og læring, har hun i samarbejde med forsker Louise Hvitved Byskov udviklet Arbejdsmodellen for Tidlig Indsats. Modellen har en særlig defineret proces, der viser sig at skabe synlige og varige resultater med målrettet og kontinuerling stimulering af hjernen. Modellen giver helt nye perspektiver på barnets udfordringer og samtidig højner pædagogisk personales indsigt og handlekraft med nye strategier.

Jeg deltog for en række år siden på en forelæsning hos en amerikansk forsker, som gav et neurovidenskabeligt indblik i, hvordan et barns udtryk kan være, når barnets hjerne mangler specifik og målrettet stimulering. Dette var et afgørende indblik, der blev mit afsæt til at bringe 15 års undervisningserfaring indenfor sundhed, træning og sundhedsforebyggelse helt ned til barnets tidlige udvikling, via videreuddannelse i ind- og udland og efterfølgende evidensskabelse i (min optik) netop det arbejdsfelt som er det vigtigste at investere i; nemlig børnegrupperne.

OM LOUISE HVITVED BYSKOV

Lektor, Ph.D i pædagogisk sociologi og tidligere uddannelses- og erhvervsvejleder

Med mange års formidlingserfaring, først som folkeskolelærer og nu som lektor, finder jeg stor interesse for at bidrage til udvikling af Arbejdsmodellen for Tidlig Indsats, der sigter efter det udsatte barn eller borger. Forskningen viser et stort potentiale i den neurovidenskabelige tilgang til at forstå udfordringerne fra nye perspektiver.

Siden jeg i 1995 begyndte at læse til lærer, har jeg været optaget af pædagogik og den forskel som blandt andet professionelle kan gøre i mødet med andre. Gennem tiden har jeg været optaget af forskellige pædagogiske forhold og tilgange. Nu er jeg meget optaget af hjernens tidlige udvikling, da dette rummer et stort potentiale i forhold til at løfte udsatte børn og borgere. Hvordan en tidlig indsats til det udsatte børn, kan gribes an, har Phobe Toft og jeg givet vores bedste bud på i arbejdsmodellen, som vi introducerer her på hjemmesiden. Modellen bygger på blandt andet viden om hjerneforskning, læringsteori og didaktik,
hvilket er et godt afsæt for det pædagogiske arbejde.

Da min datter i sin daværende børnehave blev sprogvurderet, scorede hun 11 % ud af 100%. Både pædagogerne og jeg blev dybt chokeret. Min datter viste ingen synlige tegn på manglende udfordringer, hverken motorisk, socialt og sprogligt, men testen viste noget andet. Pædagogernes svar var, at vi skulle tage til øre- og øjenlæge til at starte med, for at se om der var noget der. Det var der ikke! Jeg kontaktede Phoebe Toft og søgte nye svar. Uden at fortælle om de vanskeligheder sprogvurderingen havde vist blev screeningen gennemført. Det var helt utroligt som denne test gik tæt på. Det viste sig min datters hjernestamme ikke var fuldt stimuleret og heri fandt vi svar vi ikke kunne have søgt på anden vis. Screeningen viste lige netop de udfordringer der kunne ses på sprog-vurderingen. Vi fik hurtigt opstartet de specifikke øvelser og ganske hurtigt viste resultaterne sig, og dermed undgik vi en masse udfordringer i den kommende skolegang.

Denne nye viden og tilgang har givet mig meget som pædagogisk personale. Frustrationselementet eller magtesløsheden i dagligdagen, er væk. Jeg har hele tiden handlemuligheder og kan gøre noget selv aktivt. Jeg føler jeg sidder med et stort idékatalog, hvor det alt sammen er noget, der gavner børnene. Det giver en stærk følelse af at være foran og møde udfordringer med overskud. Forståelsen af hjernen og kroppens sammenhæng har givet mig en kæmpe aha-oplevelse. Det er meningsfuldt at få denne dybe viden og hele tiden kunne forstå et barns udfordringer ud fra hvad kroppen og hjernen kommunikerer. Da jeg arbejder med børn i det daglige, har denne viden og tilgang givet mig følelsen af at være forstået og anerkendt for mine observationer. Det er en helt ny måde at se på et barns potentialer. Sparringen med Phoebe Toft har været helt fantastisk.

"Jeg har fundet så stor mening i den hjernebaseret tilgang. Frem for at kompensere og diagnosticere, ses på mit barns iboende udfordringer, helt ned fra den tidlige start i livet. Et skarpt blik på de 'ubetrådte stier', der viser sig som manglende forbindelser mellem hjernecentre har givet mig et solidt overblik og handlekraft, midt i en svær tid. Den daglige træning har for mit barns vedkommende gjort en kæmpe forskel. Bedre koncentrationsevne, appetitregulering, bedre balance og forståelse for egen krop. Det er bestemt et stærkere fundament min søn har fået skabt sig, for resten af hans liv. Det har overrasket mig hvor lidt der egentlig skulle til for at få de manglende forbindelser skabt.

Den neurovidenskabelige tilgang har givet både et personligt og fagligt løft. Jeg har skrevet en professionsbachelor om denne tilgang og tillært mig nok viden til at kunne forstå de daglige udfordringer hos børnene. Det er en uvurderlig viden og mulighed, som jeg i det daglige nyder godt af som vuggestue-pædagog. Vi formår i dagligdagen at forstå barnet fra helt nye horisonter og kan understøtte vores pædagogik meget stærkere og samtidig etablere et stærkere forældre-samarbejde.